Svalegården blev opført i 1920 som en ejendom med tidens bedste komfort – herunder centralvarme, eget bad og usædvanligt rummelige lejligheder for perioden. På daværende tidspunkt blev den betragtet som en liebhaverejendom. Efter en brand i 1980’erne blev taget udskiftet, og siden er ejendommen løbende blevet opdateret.
Lejlighederne vedligeholdes og moderniseres i forbindelse med fraflytning, og hvor det er muligt, bliver loftrummet inddraget for at skabe ekstra plads og bedre udnyttelse af boligerne.
Ejendommen er beliggende på Dalgas Boulevard 68–70, Hattesens Allé 2–4, Peter Bangs Vej 53–59 og Stægers Allé 2. Svalegården rummer i alt 80 lejligheder fordelt på 3 til 9 værelser og med boligarealer fra 69 til 230 kvm.