Her finder du spørgsmål og svar angående energistyring fra Kiona i Frederiksberg Boligfond.
I bunden finder du en video af det informationsmøde, som blev afholdt d. 29. oktober 2025.
I skriver, at udlejer kan tilgå data i særtilfælde – hvordan er særtilfælde defineret?
“Særtilfælde” dækker alene situationer, hvor der er en konkret og saglig begrundelse for at tilgå måledata på lejlighedsniveau. Det vil f.eks. være ved:
- Mistanke om bygningsskade eller teknisk fejl. F.eks. skimmeldannelse, ventilationsfejl eller utætte installationer.
- Behov for fejlfinding på systemet, hvor data skal bruges til at verificere målerens funktion.
- Hvis lejeren selv har henvendt sig med et problem, hvor data kan hjælpe med afklaring.
I sådanne tilfælde sker adgang til data kun af autoriseret driftspersonale, og adgangen logges og dokumenteres. Der er ingen løbende manuel overvågning af lejernes boliger.
Fondens driftspersonale kan som udgangspunkt ikke se data fra den enkelte bolig. Data behandles automatisk i et sikret system, der viser et 24 timers gennemsnit og tendenser for ejendommen som helhed. I almindelig drift behandles data automatisk og i anonymiseret form til brug for generel energistyring og bygningsvedligehold – uden at udlejer eller driftspersonale vil kigge ind i data.
Hvad er risikoen for fx fejlfortolkning?
Data anvendes udelukkende til byggetekniske formål. Systemet og de tilhørende procedurer er opbygget, så data vurderes ud fra tekniske parametre – ikke ud fra adfærd. Personale hos Kiona, der arbejder med data, kender den korrekte tolkning. Der er desuden instrukser, som forbyder løbende vurdering af beboeres levevis eller adfærd ud fra dataen.
Skulle der f.eks. opstå skimmel i en enkelt lejlighed, vil forhold ved bygningen først og fremmest blive taget i betragtning som potentiel årsag. Skulle det vise sig, at det ikke umiddelbart er muligt at finde en årsag dér, kan det blive nødvendigt at kigge på lejlighedsdata for den enkelte lejlighed, men det er et særtilfælde og aldrig udgangspunktet.
Hvordan håndterer I profilerede data?
Der bliver ikke lavet profiler af hverken beboere eller lejligheder. Data bruges ikke til at kortlægge vaner, adfærd eller levevis. Ifølge Datatilsynet betyder ”profilering”, at personoplysninger bruges til automatisk at danne antagelser om en person – for eksempel om forbrug, præferencer eller behov. Dette er ikke tilfældet her. Læs mere om profilering hos datatilsynet her: https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/markedsfoering-og-profilering-
For at sikre dette har vi følgende foranstaltninger:
- Systemet er opsat til kun at modtage rå måledata (temperatur/fugt).
- Der indgår ingen personlige oplysninger i databehandlingen (de data der indsamles kategoriseres som personhenførbare, men ikke direkte som personoplysninger).
- Kiona har kontraktligt forbud mod at anvende data til analyse, profilering eller markedsføring. Ligeledes har Fondens driftspersonale instrukser på, at data på lejlighedsniveau kun må tilgås af særligt udvalgt personale ved særtilfælde, og al adgang logges og dokumenteres.
- Hvis Frederiksberg Boligfond på et senere tidspunkt skulle ønske at bruge data til f.eks. energirådgivning, hvor profilering bliver relevant, vil det kræve, en ny DPIA, forudgående information og samtykke fra lejerne og opdaterede politikker og godkendelse fra bestyrelsen.
Kan vi selv tilgå vores data, hvis vi har brug for dokumentation eller ønsker at se egne mønstre?
Ved at scanne QR-koden på måleren i lejligheden, kan man se et gennemsnit for de sidste 24 timer. Kiona Edge benyttes ikke til adfærdsaflæsning.
Bliver data renset for profildata, så de ikke kan tilgås ved et eventuelt hackerangreb?
Dataen lagres krypteret og pseudonymiseret jf. Databehandleraftalens beskrivelse og opbevares på sikre servere. Derudover kan det oplyses, at KIONA er kontraktligt forpligtet til:
- At overholde GDPR artikel 28.
- At have kryptering, adgangskontrol og sikkerhedslogning.
- Aldrig at videregive, sælge eller bruge data til egne formål.
- Løbende at foretage sikkerhedstest og revisioner for at sikre mod hacking og uautoriseret adgang.
- At underrette Frederiksberg Boligfond og Datatilsynet i tilfælde af sikkerhedsbrud. Frederiksberg Boligfond har ret til at udføre revisioner og kontrol af Kionas sikkerhedsforanstaltninger.
Kan DEAS aflæse vores data?
Aflæsning foregår automatisk, og der sker ikke manuel overvågning. Ingen DEAS medarbejdere har adgang til data, det er kun Fondens driftspersonale og Kiona, der har adgang til Kionas portal. Fondens driftspersonale kigger ikke på individuelle lejlighedsdata i realtid, men udelukkende samlet data for bygningsdrift, medmindre der foreligger et konkret særtilfælde.
De få medarbejdere fra Fondens drift, der har adgang til data på lejlighedsniveau, skal have en særlig grund til at tilgå det, og der er udarbejdet klare retningslinjer for adgangen. Derudover logges adgang til data på lejlighedsniveau. Det betyder, at det fremgår, hvem der har logget ind, og det vil få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis adgangen mod forventning misbruges.
Hvad skal beboere, som ikke er digitale, gøre for at tilgå deres data?
Det kræver en smartphone, for at scanne QR-koden og tilgå data. Har man behov for rådgivning og hjælp er man altid velkommen til at henvende sig direkte til Kiona.
I skriver, at beboerne måske skal ændre vaner, og at vi får besked om, hvornår vi skal lufte ud. Hvordan sikrer I, at dette ikke bliver en form for adfærdsanalyse eller adfærdsregulering?
Formålet er ikke at overvåge eller regulere adfærd, men at informere generelt om indeklima og bygningsdrift. Formålet er at sikre et sundt indeklima og forebygge bygningsskader, fx skimmelsvamp eller fugtskader. Målerne registrerer alene temperatur og luftfugtighed – ingen lyd, billede eller bevægelse.
Systemet fortæller altså hverken lejere eller driftspersonale om, hvornår der skal luftes ud. Vi anbefaler og opfordrer dog generelt til, at man som lejer følger gode indeklimaråd – herunder udluftning 2-3 gange om dagen i ca. 5 minutter ad gangen
Kan I garantere, at datahåndteringen lever op til GDPR?
Datahåndteringen er designet efter principperne i og lever op til GDPRs krav om dataminimering, formålsbegrænsning og sikkerhed. Det betyder:
- Alle lejere er informeret om formålet med opsætningen af Kiona måleren
- Der indsamles de data, der er nødvendige til teknisk drift (temperatur/fugt) – ikke til kontrol eller adfærdsvurdering.
- Kryptering, adgangskontrol og databehandleraftalen mellem Frederiksberg Boligfond og Kiona sikrer, at kun autoriserede kan tilgå data.
- Der er udarbejdet slette- og anonymiseringsprocedurer, samt beredskab for sikkerhedsbrud.
Lejerne har til enhver tid ret til at udøve de rettigheder som lejerne nyder efter GDPR, herunder retten til indsigt, berigtigelse og sletning.
Bliver de nuværende målere fjernet fra radiatorerne?
Nej. Målerne på radiatorerne har ikke noget med Kionas målere at gøre. Målerne på radiatorerne benyttes til forbrugsregnskabet.
Bliver varmeregningen mindre, hvis I styrer fremløbstemperaturen, selvom jeg har skruet op for varmen?
Ja. Fremløbstemperaturen bliver tilpasset udetemperaturen.
Reagerer Kiona kun på problemer, der vedrører hele ejendommen, eller også på forhold i enkelte lejligheder?
Når vi opdager en fejl eller problem, undersøger Kiona i systemet, om problemet alene er fra en enkelt lejlighed eller i varmeanlægget for hele ejendommen. Kiona reagerer alene på problemer, der vedrører hele ejendommen.
Har der været sendt for høj temperatur ind i vores radiatorer? I så fald er det så årsag til forhøjet varmeregning?
Kiona Edge arbejder som et proaktivt system, der hæver temperaturen frem til radiatorerne ved koldt vejr, og omvendt sænker temperaturen ved højere temperaturer. Der sendes altså præcis den varme frem, som der er behov for.
Vil Frederiksberg Boligfond modsætte sig sletning af data, fordi de stadig skal bruges til at opnå formålene?
Det primære formål med målerne er at sikre et sundt indeklima og forebygge bygningsskader, hvilket gøres bl.a. ved at optimere fremløbet af varme til de enkelte lejemål. For at optimere, måler systemet på en række datapunkter. Denne data har kun relevans for den løbende (”live”) styring af varmesystemerne.
Data fra måleren bliver slettet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved fraflytning er det naturligt at data slettes, medmindre fraflytningssynet afslører en indeklimaskade, der udelukkende består i den enkelte lejlighed. Her kan det være nødvendigt at afvente sletning af data, indtil det har været muligt at klarlægge, hvordan indeklimaskaden er opstået, da dataene kan være med til at opklare sagen. Ligeledes slettes data ikke, hvis der er en igangværende sag på lejligheden, hvor målerdata er anvendt som en del af sagsopklaringen. Her vil data først blive slettet når sagen er opklaret, også selvom lejer skulle være fraflyttet i mellemtiden.
Hvor stor en udgift har Fonden ved denne etablering af dette udstyr ift. lejernes udgift. Og er det en tidsbegrænset ekstraudgift lejerne får?
Huslejen stiger en smule i forbindelse med etablering og driften af systemet, men det er lejer som kan opnå en besparelse på varmeregningen. Fonden har dog en stor interesse i at reducere CO2 udledningen fra dens ejendomme, uden at der gås på kompromis med komforten i lejemålene. Forbedringsforhøjelsen er ikke tidsbegrænset, men dette er heller ikke tilfældet for det reducerede energiforbrug som Kiona systemet skal levere.
Hvorfor har bestyrelsen ikke arbejdet mere for at få en accept fra lejerne om at blive overvåget og få deres data gemt?
Der er ikke tale om overvågning af lejerne. Formålet med systemet har hele vejen været at sikre, at ejendommenes energiforbrug sænkes, CO2 udledninger reduceres og at man kan monitere ejendommens energisystem løbende. Ikke de enkelte lejligheder. Det er ikke i Fondens interesse at overvåge de enkelte lejemål.
Hvis Kiona f.eks. konstaterer at der er fugtopbygning i en kælder eller i en dårligt vedligeholdt gavl, bliver dette så fremlagt for bestyrelsen?
Eventuelle problemer i ejendommene, f.eks. på konstruktion eller vedligeholdelse, vil indgå i Driftens prioritering af vedligehold og vil dermed være en del af det grundlag som bestyrelsen træffer beslutninger på baggrund af.
Hvornår kan jeg få data fra min lejlighed slettet?
Man er som lejer berettiget til at kontakte Kiona eller Frederiksberg Boligfond og bede om sletning af sin data. Det betyder dog ikke, at data bliver slettet ved anmodning. Hvis der fortsat består et formål med indsamlingen af data, så vil data ikke blive slettet, før dette formål ophører. Typisk vil sletning først finde sted, når man er fraflyttet sin lejlighed, hvor data vil blive slettet efter fraflytningsopgørelsen, er afsluttet og eventuelle krav er afregnet.
Se eller gense informationsmødet fra d. 29. oktober 2025:
