Er du nysgerrig på historien om Frederiksberg Boligfond? Vi har samlet lidt brudstykker om bevæggrunden for fondens tilblivelse
- som indtil 1992 hed Frederiksberg Boligselskab.
I perioden omkring 1. verdenskrig (1914–1918) stod Frederiksberg Kommune over for en stor udfordring. Kommunen oplevede vækst, blandt andet på grund af tilflyttende virksomheder, hvilket skabte øget behov for arbejdskraft – og dermed flere tilflyttere. Samtidig var byggeaktiviteten lav, blandt andet på grund af høje byggeomkostninger og vanskelige finansieringsvilkår. Det betød, at der ikke blev opført nok boliger til at imødekomme den stigende efterspørgsel.
Resultatet var en reel boligkrise. Mange familier boede tæt sammen i små lejligheder, huslejeniveauet steg markant, og flere endte som husvilde. Krisen blev så alvorlig, at kommunen valgte selv at tage del i boligbyggeriet.
Fra krigens afslutning og frem til midten af 1920’erne opførte Frederiksberg Kommune en række større boligbebyggelser med næsten 1.000 lejligheder i alt. Da Socialdemokratiet kom til magten i 1924, blev udviklingen yderligere intensiveret. I perioden 1918–1930 stod kommunen bag opførelsen af i alt 1.780 lejligheder og 36 butikker fordelt på 25 ejendomme.
Boligkrisen blev så markant, at Frederiksberg Kommune så sig nødsaget til aktivt at deltage i byggeriet. Fra afslutningen af krigen og frem til midten af 1920’erne byggede Frederiksberg kommune derfor flere større beboelsesejendomme med sammenlagt næsten 1.000 lejligheder, og da Socialdemokratiet fik regeringsmagten i 1924 satte det yderligere skub i udviklingen. I perioden fra 1918 til 1930 rejste kommunen i alt 1780 lejligheder og 36 butikker i 25 ejendomme.
Mod slutningen af 1920’erne begyndte boligkrisen at aftage. Det banede vejen for et nyt initiativ: forslaget om at oprette Frederiksberg Boligselskab. Ideen var, at selskabet – under gunstige økonomiske vilkår – skulle overtage kommunens 25 ejendomme og drive dem videre som et selvejende boligselskab uden fokus på kommerciel fortjeneste, men med det formål at varetage kommunens interesser og sikre stabile boligforhold.
Frederiksberg Boligselskab blev officielt stiftet den 15. december 1930.
1930’erne blev præget af økonomisk krise og et markant fald i byggeaktiviteten. For at sætte gang i byggeriet vedtog man en støttelov, der skulle gøre det lettere at finansiere nye projekter. I denne periode opførte Frederiksberg Boligselskab tre yderligere ejendomme. To af dem blev bakket op af betydelige kommunale lånegarantier, hvilket gjorde det muligt at udleje lejlighederne til meget lave huslejer.
I 1970’erne var Frederiksberg en fuldt udbygget kommune med høj befolkningstæthed og meget begrænsede muligheder for nybyggeri. Samtidig var vedligeholdelsen af byens boligmasse i mange år blevet nedprioriteret – også i Frederiksberg Boligselskab.
Med vedtagelsen af byfornyelsesloven i 1983 fik kommunerne adgang til statslige midler til renoveringsprojekter, hvilket skabte nye muligheder. Det kom Frederiksberg Boligselskab til gavn, og over de følgende 15 år blev tre ejendomme i Svømmehalskvarteret – tæt ved Frederiksberg Svømmehal – gennemgribende moderniseret.
I 1992 skiftede selskabet navn til Frederiksberg Boligfond. Seks år senere, i 1998, blev der igangsat en helhedsorienteret byfornyelse i Lindevangskvarteret. I forhold til de tidligere projekter i Svømmehalskvarteret var dette renoveringsforløb mere omfattende og indebar blandt andet tagetager, elevatorer, nye gårdmiljøer, affaldssug, altaner og meget mere.
Ud over de store områdefornyelser moderniserer Frederiksberg Boligfond fortsat enkeltejendomme løbende – heriblandt Tvillingegården i Svømmehalskvarteret, Roskildegården samt individuelle lejemål, når der er behov.
Bellidavej 20
2500 Valby
Tlf.: 70 30 20 20