Historie

Her kan du læse en længere tekst om Frederiksberg Boligfonds historie. Frederiksberg Boligfond hed indtil 1992 Frederiksberg Boligselskab. Læs den fulde tekst i Husrum nr. 1 fra 2008.


Frederiksberg kommune bygger

Frederiksberg Kommune stod i tiden omkring 1. verdenskrig (1914-1918) overfor en udfordring. Kommunen var i vækst med tilflytning af erhvervsvirksomheder, og væksten skabte et øget behov for arbejdskraft og dermed en større tilflytning til kommunen. Samtidig gjorde en generel afmatning af byggeriet pga. dyre byggepriser og dårlige finansieringsforhold, at der ikke blev bygget tilstrækkeligt til at imødekomme den større efterspørgsel. De to forhold skabte en reel boligkrise, hvor mange familier boede sammen i små lejligheder, huslejerne var skyhøje og mange endte som husvilde.

Boligkrisen blev så markant, at Frederiksberg Kommune så sig nødsaget til aktivt at deltage i byggeriet. Fra afslutningen af krigen og frem til midten af 1920’erne byggede Frederiksberg kommune derfor flere større beboelsesejendomme med sammenlagt næsten 1.000 lejligheder, og da Socialdemokratiet fik regeringsmagten i 1924 satte det yderligere skub i udviklingen. I perioden fra 1918 til 1930 rejste kommunen i alt 1780 lejligheder og 36 butikker i 25 ejendomme.

Dannelsen af Frederiksberg Boligselskab

I slutningen af 1920’erne var boligkrisen ligeså stillet klinget af. Det førte til forslaget om oprettelsen af Frederiksberg Boligselskab, som under fordelagtige økonomiske vilkår skulle købe kommunens 25 ejendomme til gengæld for som selvejende selskab at forvalte disse uden at ”tilstræbe erhvervsmæssig fortjeneste” og generelt for at tjene kommunens tarv. Frederiksberg Boligselskab blev stiftet 15. december 1930

Frederiksberg Boligselskab bygger

30’erne blev kriseår med faldende byggeaktivitet som konsekvens. Det medførte vedtagelsen af en støttelov med henblik på at sætte mere gang i byggeriet. Frederiksberg Boligselskab byggede i denne periode tre ejendomme yderligere, hvoraf to opnåede markante lånegarantier fra kommunen, hvilket medførte, at lejlighederne kunne udlejes meget billigt.

Ejendommene renoveres

Frederiksberg er i 70’erne en fuldt og tæt udbygget kommune. Befolkningstætheden er høj, og mulighederne for at bygge nyt er minimale. Samtidig havde den generelle vedligeholdelse af byernes boliger i mange år været en overset opgave – også i Frederiksberg Boligselskab.

I 1983 blev en lov om byfornyelse vedtaget som gav kommunerne et rammebeløb til at støtte byfornyelsesinitiativer. Det gavnede Frederiksberg Boligselskab, som over de næste 15 år moderniserede tre ejendomme i Svømmehalskvarteret - et kvarter tæt på Frederiksberg Svømmehal. I 1992 skiftede selskabet så navn til Frederiksberg Boligfond og i 1998 gik boligfonden i gang med en helhedsorienteret byfornyelse i Lindevangskvarteret. I forhold til projekterne i Svømmehalskvarteret var den helhedsorienterede byfornyelse af Lindevangskvarteret mere gennemgribende med tagetager, elevatorer, nye gårde, affaldssug, altaner og meget andet.

Udover de to store områdefornyelser moderniserer Frederiksberg Boligfond også løbende enkeltejendomme som Tvillingegården – der også ligger i Svømmehalskvarteret – og Roskildegården samt individuelle lejemål, når de trænger. I 2005 kom der også et nyt skud på stammen, da Nimbusparken blev indviet. En nybygget ejendom med 60 familieboliger. Det betyder at Frederiksberg Boligfond i dag råder over 20 ejendomme, som næsten alle er moderniserede og klar til fremtidens lejere.

 

Læs den fulde tekst og se billeder fra dengang ejendommene blev bygget.

Hele historien